www.WAYOUT.dk

Forside
Rejser

Besøgte lande

Rejse i Mellemamerika

Rejse i Asien i 2002-03

Rejse i Canada, Usa og Island i 2001

Rejse i Marokko og Spanien 2001

Rejse i Asien i 1999-2000

Rejse i Thailand i 1998

Interrail i 1997
Foredrag
Pjece
Artikler
Billeder
Links
FAQ/OSS - Spørgsmål og svar
Kalender
Hvem er jeg?
Kontakt
Søg

Min rejse til og i Asien 2002-03.


Landkort over min rejse til og i Asien
Danmark, Sverige, Finland, Rusland, Mongoliet, Kina, Vietnam, Cambodja, Thailand, Malaysia, Thailand, Bangladesh, Indien.


Rejsens varighed:
Ca. 10 md.


Antal lande besøgt:
12 lande.


Medrejsende:
Min kæreste, Pernille.


Toget køre mod den evige horisont i Gobiørknen (Mongoliet). 2002 Rejsen begyndte 2. juli på Århus Hovdebanegård.
Det tog os omkring tre uger at nå fra Århus over Moskva og Mongoliet til Beijing. Højdepunkterne var den stockholmske skærgård, Helsinkis lækre fiskemarked, Skt. Petersborgs fantastiske kirker, Vasilij katedralen i Moskva, skak og vodka med Demetri, røget fisk ved Bajkal søen, Mongoliets mystiske hovedstad Ulan Baatar og til slut ankommen til Beijing.
Mere på wayout.dk:

Foredrag om Den Transsibirske Jernbane.

Artikel om Den Transsibirske Jernbane.


Pernille og Jeg nyder en kop te i en tehave(Chengdu, Kina). 2002 Ankomst til Kina med tog fra Ulan Baatar
I Kina og Hong Kong rejste vi i to-tre måneder. Af vores højdepunkter kan nævnes overnatning på Den Kinesiske Mur, 1000 km cykeltur fra Beijing til Den Gule Flod, et flodcruice på Yangsifloden, tehaver i Chengdu, limstenstoppe omkring Yangsho og Hong Kongs skyline.
Kina.

Mit foredrag om Kina.

Artiken om min rejse i Kina.


Vi nyder et måltid i smukke omgivelser (Mai Chau, Vietnam). 2002 Vi krydsede ind til Vietnam gennem Venskabsporten.
Vi brugte næsten to måneder i Vietnam og langt størstedelen af tiden i nord. Først slappede vi af i Hanoi og nød den gode franske og vietnamesiske mad. Bagefter sejlede vi rundt i Halong Bay og brugte et par dage på Catba øen. Derefter lejede vi en jeep med kører og kørte et loop oppe nordpå i bjergene og de små landsbyer. Så rejste vi til Hoi An og slappede af, videre til fest i Nha Trang og sluttede af med en bådtur fra Ho Chi Minh By (Saigon) til Cambodja.
Vietnam.

Mit foredrag om Vietnam.

Mit foredrag om Indokina.

Artiken om min rejse i Vietnam

Mig på de støvede veje (Ban Lung, Cambodja). 2002 Eventyr i Cambodja.
Allerede ved ankomsten til Phnom Penh kunne vi fornemme, at dette var et utroligt spændende land. Menneskerne der har været så frygteligt meget igennem, er stadig så smilende og venlige. Vi rejste op til den nordøstlige del, som er kendt som "The Wild East", for at komme lidt væk fra alfarvej og for at ride på en elefant. Tilbage i hovedstaden fejrede vi jul med grillkyllinger og nissehue. Nytåret fejrede vi i Siem Reap ved Angkor Wat. Angkor Wat, et ettusind år gammelt tempelkompleks, tog pusten helt fra os. Det var fantastisk.
Cambodja.

Mit foredrag om Cambodja og Laos.

Mit foredrag om Indokina.

Artiken om min rejse i Cambodja

Pernille og jeg slapper af på vores terrese (Ko Samui, Thailand). 2003 Ferie i Thailand.
Da vi nu havde rejst i næsten et halvt år trængte vi alvorligt til ferie. Så uden at se noget som helst tog vi til turist-, ferie- og festøen Ko Samui. Som julegave havde jeg foræret Pernille et tilskud til et luksusophold. Så vi havde varmt vand, Air Con, køleskab og en rigtig hyggelig terrasse med bambusstole på. Der blev drukket, solet og badet. Puha det var tiltrængt med en ferie.
Thailand.

Mit foredrag om Thailand.


Petronas Towers, verdens højste twintowers (Kuala Lumpur, Malaysia). 2003 Kinesisk nytår i Malaysia.
Da det snart var kinesisk nytår, og Kuala Lumpur har ry for at have en meget stor og aktiv kinesisk minoritet, rejste vi der til. Den by kan få enhver til at føle sig som lidt af en bonderøv. Deres Petronas Towers, som er og altid har været, verdens højeste twintowers, er utrolig smukke udvendig og en shoppers paradis indvendig. Til nytåret fik vi gratis mandariner i rød indpakning og så på dragedans. På vej tilbage til Thailand stoppede vi i Georgetown på Penang, der med sin afslappede atmosfære, gode mad, masser af templer til diverse religioner, kirker og moskeer har noget for enhver.
Malaysia.

Mit foredrag om Borneo.

Artiken om Borneo.

Munk i bøn (Chaing Mai, Thailand). 2003 Tilbage i Thailand.
Nu var det tid til at se alt det vi, gik glip af første gang. Vi startede i Bangkok med Grand Palace, som er kronjuvelen i Thailands tempelkrone. Vi ville også se lidt om Thailands historie, så Lopburi, Sukhothai og Chiang Mai var næst på turen. Det var spændene at se i sig selv, men også de mennesker vi mødte undervejs gjorde deres til gøre det ekstra godt. Blandt andet blev vi inviteret på traditionel thailandsk festbanket. Chiang Mai var for mig forbundet med gensynetglæde, fra flere tidligere besøg, og med fornøjelse viste jeg min kæreste byens smukke templer.
Thailand.

Mit foredrag om Thailand.


De sælges te over alt (Dhaka, Bangladesh). 2003 Vores første flyvetur, til Bangladesh.
Vi havde endnu ikke, på denne rejse, fløjet, så det var med spænding i maven, vi trådte om bord. Bangladesh udmærkede sig ved den totale mangel på turister. I Dhaka færdes 600.000 rickshaws, mange af dem som kørende kunstværker. At tage en tur gennem den gamle bydel på bagsædet af en rickshaw blev for mig en af de allerstørste oplevelser på rejsen. Eller bare at sidde på en af byens utallige teboder langs vejen og nyde alt for sød kogt mælk. Bangladesh er kendt for sine floder, og vi tog på en klassisk to døgn lang tur syd på til Khulna.
Bangladesh.


Solopgang over Kanchenjunga (Pelling, Indien). 2003 Sygdom og bjerge i Indien.
Desværre blev vores Indiensrejse noget afkortet, da min kæreste var så uheldig at få tyfus dagen efter ankomst. Vi valgte derfor at koncentrere os om bjergene i nord. Først tog vi toget til Darjeeling, som i hele verden er så berømt for sin te, og i Indien for sit behagelige klima. Efter lidt vandretur og klosterbesøg rejste vi videre til Sikkim, som er en grænseregion mellem Tibet, Indien og Nepal. Udover at være et kæmpe militærområde var her en fantastisk udsigt til Kanchenjunga, verdens 3. højeste bjerg.
Indien.


Top
Kontakt:

Søg | Copyright | Sitemap | Kontakt
foredrag@wayout.dk