På rejse i Asiens baggård - Laos og Cambodja. Af Nikolaj Witte De ligger der og venter, kapslet inde mellem storebrødrene Thailand og Vietnam. De venter og håber på deres tur til turisterne, opsvinget, mulighederne, fremskridtet og lykken. De er de glemte lande. Når vi tænker på Sydøstasien, så tænker vi på deres naboer, Thailand og Vietnam, og kun sjældent skænker vi Laos og Cambodja en tanke. De er så ens, men samtidig så forskellige. De er adskilt af en grænse og forenet af en flod. Floden er den mægtige Mekong flod, der som verdens syvende længste flod er en kilde til næsten alle livets fornødenheder. Den giver vand til rismarkerne, fisk til aftensmaden og er en transportåre, når man ikke har råd til veje. Også historien vil for altid forbinde de to små lande, for helt tilbage i tiden for tusind år siden herskede Khmerriget over hele området med hovedsæde ved Angkor (i dag i Cambodja), men også i nyere tid blev de forenet af de franske kolonistyrker, og sammen med Vietnam fik de fællesbetegnelsen Indokina. Først med Indokinakrigen eller Vietnamkrigen, som den er mere kendt som, (kaldet Amerikanerkrigen i regionen) opløstes Indokina, men prisen var hård, ikke kun for Vietnam, men bestemt også for Laos og Cambodja. USA erklærede aldrig hverken Cambodja eller Laos krig, hvilket strategisk gav fordele, da det blandt andet ikke er tilladt at destruere religiøse eller bevaringsværdige strukturer under en krig. Men Viétcong (som Amerikanernes modstandere under ét blev betegnet) gemte sig ofte i templer og i klostre og kunne dermed ikke rammes. Til gengæld er der ikke regler for lande, man ikke er i krig med. Derfor kunne USA ramme Viétcong i Laos og Cambodja, også når de gemte sig i templer, og resultatet blev, at begge lande blev hårdere ramt end Vietnam selv. Faktisk gik det så hedt for sig, at Laos gik af med den kedelige rekord at være verdens hårdest bombede land nogensinde, og senere udregninger har vist, at Laos blev ramt af, hvad der svarer til et halvt ton bomber per indbygger. Unge munke slapper af i skyggen. Cambodja (2003) Men selv da amerikanerne tabte krigen, kom freden ikke til landene. En bølge af kommunisme rullede ind over regionen, både i Vietnam, Laos og Cambodja. Men de taklede det vidt forskelligt. Hvor Laos holdt sin kontakt til naboerne, Vietnam og Kina, dog uden den store økonomiske optur, valgte Pol Pot for Cambodja at lukke sig inde. Pol Pot og hans Khmer Rouge (Røde Khmer) tog kontrollen over landet og skabte, hvad der af mange historikere er blevet betegnet som verdens eneste og mest rædselsfulde masse-selvmord. Alle indbyggerne blev beordret ud på landet og byerne blev efterladt tomme. Målet var, at alle skulle være bønder, så de intellektuelle blev i første omgang henrettet. Da det er svært at afgøre, hvem der er intellektuel, blev blandt andet briller og bøger betragtet som en selvskreven dødsstraf. Der blev oprettet brutale toturcentre, hvor ingen slap levende ud, og alle indrømmede, at de var skyldige i hvad som helst. Resultatet af Vietnamkrigen og Khmer Rouge er, at Laos og Cambodja i dag er oversået med landminer og bomberester. Det internationale samfund kæmper en sej kamp for at få fjernet disse dødelige elementer, men der er utrolig mange, og det tager ufattelig lang tid. I mellemtiden får bønder og legende børn alt for ofte sprængt benene af og bliver krøblinger for livet. Det i sig selv er selvfølgelig slemt, men måske endnu værre er det, at minerne gør det endnu vanskeligere at genopbygge den smadrede infrastruktur. BR> Men er man klar til at tage disse ting med, så er det i dag to fantastiske og unikke lande at rejse i. De er alt andet end overrendte af turister, og den ofte lidt barske transportmetode, der opstår af de ødelagte veje, holder nok turiststrømmen ude lidt endnu. Er man på jagt efter eventyret og villig til at blive lidt støvet og øm i bagen, så har man valgt de rigtige lande. Udover eventyret hersker der en ro over landene, som ikke findes mange andre steder i verden. Tingene sker i den hastighed, de nu en gang sker, og jeg vil gerne sætte alle mine sparepenge ind på, at meget få i Cambodja og Laos lider af stressrelaterede sygdomme. Bonden har tid til at kigge op og smile, munken har tid til en bevidsthedsudvidende samtale, og børnene har tid til at stirre på en, hvorefter de enten løber fnisende væk eller omringer en og smiler fra øre til øre. Alle, der har besøgt Laos eller Cambodja, kommer hjem med et ord på læberne: Venlighed. Andre sider på wayout.dk der siger mere om min rejse gennem Laos(2000) og Cambodja(2002-03) : - Beskrivelse af mit foredrag om min rejse gennem Laos og Cambodja. - Kort fakta om landet Laos og min rejse gennem. - Kort fakta om landet Cambodja og min rejse gennem.	Foredrag kan bookes ved henvendelse til: Nikolaj Witte Skt. Annagade 32 8000 Århus C Tlf. 86181136 Mobil 22790384 foredrag@wayout.dk For at bestille en pjece med beskrivelser af foredrag, se .
	Top	Kontakt:
	Søg | Copyright | Sitemap | Kontakt	foredrag@wayout.dk