Kina set fra Frederiksbjerg. Af Nikolaj Witte Man siger altid, at en rejse starter med det første skridt, og i vores tilfælde passede det helt perfekt. Vi, min kæreste og jeg, vandrede fra Annagade til Hovedbanegården, stod på et tog, og efter syv togskift og en tur med færge endte vi tre uger senere i Kinas hovedstad, Beijing. Og det slog mig, der er egentligt ikke ret langt til Landet I Midten, for man kan jo bare tage toget dertil. I Beijing begyndte Kina langsomt at synke ind under huden på os. Snart kunne vi sige "Nî hâo" (goddag), og vi var blevet eksperter i at slynge os uden om de tusinder af cykler, der altid færdes over alt. Vi nød at gå på opdagelse i de kinesiske parker, der ifølge kineserne symboliserer den perfekte balance mellem naturligt og kunstigt, mellem verden og mennesket. De er symbolet på, at mennesket kan tage magt over naturen, uden at ødelægge den. Klipperne er stenstykker, der er muret sammen, små bække og vandfald er et friskt pust, og de små overdækkede broer og stier giver skygge i middagsheden. Men det der fascinerede os mest var, at man kunne vandre rundt i timevis i en park, der rent fysisk ikke havde særlig stor udstrækning uden at gå på samme sti to gange. Parkerne var som labyrinter, hvor to stier kunne løbe side om side, uden at man opdagede det, for de kunne være adskilt af vandløb, lysegrønne bambus, en klippe, eller måske var de på to forskellige niveauer. Da Kina er kendt for sine mange cykler, havde vi hjemmefra besluttet os for, at en del af vores rejse gennem landet skulle foregå på kinesernes foretrukne transportmiddel, nemlig på cykel. Vi købte to cykler i Beijing og satte kurs sydpå. På cykel får man en ufattelig stor kontakt med alle de mennesker, der opholder sig på og langs vejene, for man skal jo både spørge om vej, spise frokost og holde lidt pauser. Allerede ved vores første overnatningsstop blev byens engelsklærer hentet, for ingen andre kunne engelsk, og han ville, sammen med sin kone, inviterer os ud at spise med deres venner. Snart var vi det store midtpunkt, for de fleste havde aldrig før, udover i fjernsynet, set hvide mennesker og syntes vi var noget så interessante. Man skal ikke her tage fejl og tro, vi var kommet til en lille landsby med primitive hytter, nej det var en storby med neonreklamer og høje huse, og menneskerne var nydeligt klædt i jakkesæt med mobilen i hånden. At de ikke havde set hvide mennesker før, skyldtes at der absolut intet var, der kunne fange den typiske turists interesse, ingen storslåede templer, ingen kendte museer. Denne nysgerrighed og manglen på seværdigheder skulle følge os hele vejen på vores ettusind kilometer lange cykletur, der tog os en måned. Der var meget lidt i retning af klassiske seværdigheder, men menneskerne var områdets virkelige værdi. Alle skulle lige hilse og snakke lidt. Vi kunne ikke kinesisk, og meget få vi mødte kunne et sprog, som vi forstod. Da vi cyklede i det nordlige Kina, var det talte sprog mandarin. Når folk opdagede, at vi ikke forstod dem, indså de straks deres fejl. Når vi ikke talte mandarin, måtte det være, fordi vi kom fra det sydlige Kina, hvor de taler kantonesisk. De to skriftsprog minder så meget om hinanden, at nord og syd på skrift kan forstå hinanden. Det illustrerede, hvor svært det er for kinesere at forstå, at deres land ikke er hele verden. De kunne nok forstå og accepterer, at vi så anderledes ud, for vi var blege og med runde øjne, men at vi ikke på en eller anden måde bare var fra en fjern provins i Kina, det kunne de ikke begribe i hele sin konsekvens. Dette resulterede i, at mange begyndte at skive i gruset langs vejen eller kom løbende med lange breve, de havde skrevet til os. At vi ikke kunne nogen af de kinesiske sprog, er jeg ikke helt sikke på var et koncept, de kunne forholde sig til. Ikke desto mindre lykkedes det os fint, med fagter og en parlør, at klare det meste. Da endnu en bus fyldt til bristepunktet standsede lige foran os, og alle kom løbende ud for at kigge på os, lykkedes det os sågar at forklare, at vi ikke havde børn, eller at vi havde tabt os meget på turen. I hvert fald, ingen stor mave. Der var også biler, der var standset lidt længere fremme, hvor de så stod klar med deres kameraer, for et billede at to hvide mennesker, der kom cyklende ud af landevejen, var ganske simpelt ikke noget man kunne gå glip af. Det endte da også med, at journalister kom og tog billeder, og med fælles hjælp fra os, journalisterne og tilskuerne lykkedes det også at gennemfører et interview. Faktisk endte vi på forsiden af tre kinesiske aviser. Det var, som de undskyldte meget, kun en provinsavis, men med et oplag aviserne i Danmark kun kan drømme om, den blev uddelt til 89 millioner mennesker. Da vi efter en måned måtte indse, at hvis vi nogensinde skulle komme ud på den anden side af Kina, måtte vi til at benytte et andet transportmiddel. Vi hoppede ombord på en færge gennem De Tre Kløfter, som netop er ved at blive oversvømmet på grund af den kæmpe (og meget omdiskuterede) dæmning, som fornyelig er blev færdigt. Det var dejligt at have fødderne oppe og stadig komme fremad, og så endda med så fantastisk en udsigt. Da vi efter endnu en måned havde set pandaer, drukket masser af te i de klassiske kinesiske tehaver og sejlet på den smukke Li flod med alle dens kalkstensbakker, endte vi i Hong Kong. Der er i mit sind ingen tvivl, Hong Kong har verdens smukkeste skyline. En koncentration af de højeste skyskraber ligger langs havnen, så man fra bydelen på den anden side af havnen har perfekt udsyn. For at sætte prikken over i'et har Hong Kong nogle fantastiske bygninger. Der er et hus, ejet af "Bank Of China", der er designet som bambus, der svajer i vinden, et andet højhus reklamerer selv med, at det kan skifter mellem mere end en million farver og mønstre, og der står det så og ligner en regnbue om natten. Alt dette og meget mere vil jeg fortælle om, når jeg holder foredrag med lysbilleder om min rejse gennem Kina tirsdag d. 9. september kl. 19 i Frederiksbjerg Beboerhus. Hele denne artikel er gengivet som den blev trykt i Frederiksbjerg Avis Andre sider på wayout.dk der siger mere om min rejse i Kina i 2002-03: - Kort fakta om Kina og mit besøg i landet. - Oversigt over min rejse gennem Asien i 2002-03. - Beskrivelse af min rejse gennem Kina i 2002-03. - Beskrivelse af mit foredrag om min rejse gennem Kina.	Foredrag kan bookes ved henvendelse til: Nikolaj Witte Skt. Annagade 32 8000 Århus C Tlf. 86181136 Mobil 22790384 foredrag@wayout.dk For at bestille en pjece med beskrivelser af foredrag, se .
	Top	Kontakt:
	Søg | Copyright | Sitemap | Kontakt	foredrag@wayout.dk